20. etape Tour de France 2021

20. etape Tour de France

Lørdag 17. juli skal Touren afgøres, når der venter en enkeltstart på 31 kilometer fra Libourne til Saint-Emilion. En dag, hvor klassementet med garanti bliver afgjort, og der kan blive lavet store tidsforskelle. Ligesom sidste år kan der indhentes en del i klassementet, som vi så Tadej Pogacar gøre det på Le Planches del Belles filles sidste år, hvor han satte konkurrenterne til vægs og vandt Touren.

Saint-Emilion har været vært Tour de France en gang før. I 1996 blev den middelalderlige vinby brugt som målby for en lang enkeltstart på hele 63 kilometer fra Bordeaux. Jan Ullrich tog sejren dengang men det var ikke nok til at vinde Touren samlet. Tyskeren blev nummer to bag vores danske Bjarne Ris, mens Richard Virenque tog den sidste plads på podiet.

Etapen denne gang til Saint-Emilion minder også om Tour de France 2010. Her blev der kørt en lang enkeltstart fra Bordeaux til Pauillac, hvor Fabian Cancellara suverænt tog sejren.

Denne etape vil med garanti komme til at afgøre, hvem der vinder Touren, og intet er afgjort, før denne dag er omme i Touren. Det så vi sidste år, hvor Tadej Pogacar snød alle konkurrenterne og vandt suverænt den sidste enkeltstart i Touren og også vandt løbet samlet. Dette kunne meget vel gentage sig i år alt efter, hvem der har førertrøjen inden denne etape.