News Nyheder:
Få livstidsrabat på OddsAvisen nu - HENT HER Få livstidsrabat på OddsAvisen nu - hent her

Grupperne ved EM herrehåndbold 2022

Er I klar til et brag af en håndboldfest, når EM i herrehåndbold 2022 skydes i gang 13. januar og afsluttes to uger senere 30. januar. 24 hold skal i aktion, og denne gang afvikles turneringen i Slovenien og Ungarn, der deler værtskabet imellem sig. Holdene er inddelt i seks forskellige puljer med fire hold i hver pulje.

I denne artikel kigger vi nærmere på de indledende grupper, så du ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvordan grupperne ser ud under EM i herrehåndbold 2022.

Seks grupper ved EM herrehåndbold 2022

Hvilke nationer møder hinanden i det indledende gruppespil ved EM i herrehåndbold 2022? I dette afsnit kan du se de enkelte puljer ved EM i herrehåndbold, mens du også vil kunne læse om de forskellige hold i puljerne. Du kan se gruppernes fordeling, og hvor kampene spilles her:

Gruppe A: Slovenien, Danmark, Montenegro, Nordmakedonien (Spilles i Debrecen)

Gruppe B: Portugal, Ungarn, Island, Holland (Spilles i Budapest)

Gruppe C: Kroatien, Serbien, Frankrig, Ukraine (Spilles i Szeged)

Gruppe D: Tyskland, Østrig, Hviderusland, Polen (Spilles i Bratislava)

Gruppe E: Spanien, Sverige, Tjekkiet, Bosnien-Hercegovina (Spilles i Bratislava)

Gruppe F: Norge, Rusland, Slovakiet, Litauen (Spilles i Kosice)

De to bedste hold fra hver pulje går videre til mellemrunden, hvor der vil være to puljer med seks hold i hver. Inden vi når så langt, tager vi dog lige et kig på, hvem der er favoritterne til at gå videre til mellemrunden fra hver pulje.

Gruppe A: Slovenien, Danmark, Montenegro og Nordmakedonien


I gruppe A er Danmark placeret, og selvom vi måske har danskerbrillerne på, må de danske drenge siges at være storfavorit til at vinde puljen.

Slovenien

Slovenien må siges at være det eneste hold i puljen, der kan true Danmark bare en lille smule. Til gengæld kan de også komme til at volde de danske drenge problemer, hvis ikke danskerne er vakse. For slovenerne har et stærkt mandskab med stjerner som Dean Bombac, Jure Dolonec samt Blaz Janc på fløjen, der er livsfarlig i kontrafasen.

Hvis slovenerne får spillet til at køre, kan de godt drille danskerne. Til gengæld bør Slovenien køre både Nordmakedonien og Montenegro relativt nemt over, og derfor må slovenerne også antages som værende den næststørste favorit i gruppe A.

Danmark

Behøver vi efterhånden nævne, hvor stærkt et mandskab landstræner Nikolaj Jacobsen råder over? Man er nærmest godt besat på hver position, hvor man har mindst to utroligt konkurrencedygtige spillere, der har et tårnhøjt niveau.

Historisk set er danskerne også godt med, når det kommer til EM-slutrunder. Både i 2008 og 2012 stod man øverst på skamlen og hævede EM-trofæet, mens det blev til tre bronzemedaljer i træk fra 2002-2006 ved EM. I 2014 vandt man sølv, inden man i 2018 måtte nøjes med en skuffende fjerdeplads. Senest i 2020 gik det så helt galt, da man allerede røg ud i gruppespillet og blev nummer 13.

Det vil danskerne med garanti gerne revanchere, og de må siges at være gruppens absolut største favorit.

Montenegro

Et forholdsvis ubeskrevet montenegrinsk mandskab, der ikke har de store stjerner på holdet. Alligevel er der dog et par enkelte spillere, som vi skal holde et vågent øje med. Blandt andet 23-årige Branko Vujovic, der til daglig spiller i den polske storklub PGE Vive Kielce. Han er både ung og talentfuld og vil med garanti forsøge at vise sig frem på den bedst mulige måde.

Rent historisk set i EM-sammenhæng er det heller ikke, fordi at Montenegro har leveret det helt store. Den bedste placering skal vi helt tilbage til 2008 for at vinde, og her blev det kun til en placering som nummer 12. Montenegro må siges at være gruppens svageste led, men de kan måske overraske mod Nordmakedonien.

Nordmakedonien

Et andet hold, som vi ikke skal regne med gå videre fra denne gruppe, er Nordmakedonien – og det er der en simpel årsag til. Kiril Lazarov har stoppet sin karriere på landsholdet, og dermed er holdet på ingen måder konkurrencedygtige. I forvejen sprudlede nordmakedonierne ikke, og deres bedste placering ved EM er tilbage fra 2012, hvor holdet blev nummer fem.

Nu er holdets største stjerne Dejan Manaskov på fløjen samt Stojance Stoilov på stregen. Det er dog svært at se, hvordan Nordmakedonien skal gå videre fra denne pulje. I stedet kommer de til at kæmpe med Montenegro om at undgå at blive sidst i puljen.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 18:00: Slovenien – Nordmakedonien (Debrecen, Ungarn)
  2. januar 2022, kl. 20:30: Danmark – Montenegro (Debrecen, Ungarn)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Nordmakedonien – Montenegro (Debrecen, Ungarn)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Slovenien – Danmark (Debrecen, Ungarn)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Montenegro – Slovenien (Debrecen, Ungarn)
  6. januar 2022, kl. 20:30: Nordmakedonien – Danmark (Debrecen, Ungarn)

Gruppe B: Portugal, Ungarn, Island og Holland

I gruppe B venter der en spændende gruppe, hvor der potentielt set er tre hold, som kan gå videre fra puljen.

Portugal

Det skal blive spændende at se, hvad portugiserne kan. Tabet af målmanden Alfredo Quintana, der på tragisk vis afgik ved døden under en træning, har sat sine spor på det portugisiske mandskab, der har vaklet lidt i præstationerne på det seneste.

Portugal kommer dog stadig med et meget spændende mandskab, hvor Andre Gomes dikterer angrebsspillet, mens man er farlige i kontrafasen, hvor fløjene Pedro Portela, Antonio Areia og Diogo Branquinho er farlige våben at sende afsted.

I 2020 var Portugal en af de store oplevelser ved EM-slutrunden, hvor de blev nummer seks og undervejs spillede noget meget seværdigt håndbold. Det skal blive spændende at se, om portugiserne kan gentage den succes. De er i hvert fald en af favoritterne til at gå videre fra gruppe B.

Ungarn

Favoritten til at gå videre på gruppens førsteplads må siges at være Ungarn. Ungarn har hjemmebane gennem hele gruppespillet, og det vil med garanti blive en stor heksekedel i Budapest, hvor holdet spiller sine hjemmekampe foran en fyldt hal.

Rent mandskabsmæssigt har Ungarn også et spændende hold. Anført af stærke Roland Mikler i målet kan han lukke et hvert andet hold ned og være en sand mur, mens angrebet styres af Matei Lekai, der kan drive gæk med de fleste holds forsvarer.

Med andre ord har Ungarn mandskabet til at vinde denne pulje, og når man tager hjemmebanefordelen in mente, så må ungarerne siges at være svage favoritter til at vinde puljen.

Island

Hvad kan den islandske bjørn stille op mod Ungarn og Portugal? Det er det helt store spørgsmål. Island har en stor verdensstjerne i form af Aron Palmarsson, der oftest går forrest og forsøger at føre holdet til succes. Det er bare ikke gået så godt i de seneste par år. Ved sidste EM-slutrunde blev Island blot nummer 11, mens vi skal helt tilbage til 2010 for at finde sidste gang, hvor islændingene fik medaljer og vandt bronze.

Siden dengang er der dog sket meget på det islandske hold. Stjernen er som tidligere nævnt Aron Palmarsson, og herfra er der langt ned til de næste stjerner. Man har dog en utroligt dygtig fløjspiller i form af Bjarki Elisson, mens man også har en spændende ung spiller i Elliði Snær Viðarsson på 22 år.

Island er dog det svageste af de tre hold, som bejler til at gå videre fra puljen, men det er ikke utænkeligt, at Island måske kan lave en overraskelse og snige sig videre fra gruppen.

Holland

Vi skal ærligt indrømme fra start, at det ikke er det store kendskab, vi har til Holland, og det siger måske lidt om, at det er gruppens absolut svageste hold. Man skal dog ikke tage fejl af, at holdet har en stor stjerne i form af Kay Smits, der til daglig spiller i den danske liga for TTH Holstebro. Samtidig har man også et spændende talent i form af 21-årige Niels Versteijnen, der til daglig optræder i den tyske Bundesliga og spiller for Flensburg-Handewitt.

Så der er alligevel en smule kvalitet på det hollandske hold, men det vil være en lidt af en sensation, hvis hollænderne ender med at gå videre fra puljen. Det er desuden hollændernes første EM-slutrunde nogensinde, og det kan måske give dem lidt ekstra blod på tanden.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 20:30: Ungarn – Holland (Budapest, Ungarn)
  2. januar 2022, kl. 20:30: Portugal – Island (Budapest, Ungarn)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Island – Holland (Budapest, Ungarn)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Portugal – Ungarn (Budapest, Ungarn)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Holland – Portugal (Budapest, Ungarn)
  6. januar 2022, kl. 20:30: Island – Ungarn (Budapest, Ungarn)

Gruppe C: Kroatien, Serbien, Frankrig, Ukraine


Så er vi nået til gruppe C, hvor der venter et sandt brag mellem Kroatien og Frankrig. Det er også de to hold, der er favoritter til at gå videre fra puljen, mens Serbien skal håbe på at kunne skabe en mindre overraskelse.

Kroatien

Hvor står kroaterne henne? Det er det helt store spørgsmål. Kroatien missede at komme med til OL i Tokyo, hvilket var en stor skuffelse for hele Kroatien som nation. Man må dog aldrig undervurdere et stærkt kroatisk mandskab, der historisk set har været gode ved EM.

Ved det seneste EM blev kroaterne således nummer to og snuppede sølvet, og i 2016 vandt man bronze, mens det også blev til to gange sølv i 2008 og 2010, hvor man nåede hele vejen til finalen.

Man råder stadig over stærke spillere som Ivan Cupic på fløjen, mens Domagoj Duvnjak endnu ikke har indstillet sin landsholdskarriere og er stadig til rådighed. Det samme er Luka Cindric, der er blevet lidt af en frontfigur i kroaternes angrebsspil. For hvis Cindric spiller dårligt, så spiller kroaterne som regel også dårligt. Med andre ord er det et utroligt stærkt kroatisk mandskab, der nok vil gøre alt, der står i deres magt for at vinde EM, som de aldrig har vundet før, selvom de har været utroligt tæt på.

Serbien

Det er ikke meget, som Serbien har leveret ved slutrunder i de sidste mange år. Vi skal helt tilbage til 2012, hvor holdet overpræsterede på hjemmebane og blev nummer to kun overgået af Danmark. Siden da er det blevet til placeringer som nummer 13, 15, 12 og senest helt nede som nummer 20.

Så det er ikke det store, som Serbien har præsteret. Deres håb skal ligge i, at spillerne vil være utroligt tændte til opgøret mod Kroatien, hvor det gælder kampen om Balkan. Problemet for serberne er dog, at man ikke rigtig råder over nogle stjerner på holdet. Man har fine spillere i form af Zoran Nikolic, Bogdan Radivojević og Nemanja Ilic, men med alt respekt for de tre, er det ikke ligefrem verdensklasse spillere fra øverste hylde.

Frankrig

Behøver vi overhovedet nævne perlerækken af stjernespillere på det franske mandskab? Med den 37-årige verdensstjerne Nikola Karabatic i spidsen kommer Frankrig med store ambitioner til EM. De kommer fra et OL i Tokyo, hvor man blev olympiske mestre, og traditionelt set er Frankrig også i nyere tid en af de helt store nationer i håndbold.

Man vandt EM-guld i både 2006,2010 og 2014, mens man både i 2008 og 2018 vandt sølv. I 2020 skuffede franskmændene dog stort og blev kun nummer 14 ved EM i Sverige, Norge og Østrig, og den placering vil franskmændene nok meget gerne revanchere.

Frankrig må også siges at være de store favoritter til at vinde denne pulje.

Ukraine

Der skal en gigantisk sensation til, hvis Ukraine skal gå videre fra denne pulje. Ukrainerne kvalificerede sig til seneste slutrunde i 2020, hvor det blev til en 19. plads, hvilket faktisk er flot taget nationens historik i betragtning i håndbold sammenhæng.

Deres bedste resultat ved et EM er en placering som nummer 11, som de tilkæmpede sig tilbage i 2002. Man havde dog fire slutrunder i træk, hvor man kvalificerede sig og var både med i 2002, 2004, 2006 og 2008. Det er dog et ubeskrevet ukrainsk mandskab uden de store stjerner på holdet.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 18:00: Serbien – Ukraine (Szeged, Ungarn)
  2. januar 2022, kl. 20:30: Kroatien – Frankrig (Szeged, Ungarn)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Frankrig – Ukraine (Szeged, Ungarn)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Kroatien – Serbien (Szeged, Ungarn)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Ukraine – Kroatien (Szeged, Ungarn)
  6. januar 2022, kl. 20:30: Frankrig – Serbien (Szeged, Ungarn)

Gruppe D: Tyskland, Østrig, Hviderusland, Polen


I gruppe D har alle fire hold faktisk en realistisk chance for at gå videre, selvom tyskerne må siges at være storfavoritter til at vinde puljen.

Tyskland

Tyskerne er kommet godt igen efter flere dårlige slutrunder. Vi skal kun seks år tilbage for at finde seneste gang, hvor tyskerne stod øverst på skamlen. Det skete i 2016, hvor man erobrede EM-guldet. Siden er det dog kun blevet til en beskeden 9. plads i 2018, og senest i 2020 blev man nummer fem.

Tag dog ikke fejl af tyskerne, for de har et spændende hold og har stadig rutinerede kræfter som Uwe Gensheimer og målmandsduoen Johannes Bitter og Andreas Wolff på holdkortet.

Østrig

Hvor står Østrig henne? Det er det helt store spørgsmål. Ved seneste slutrunde var man uden holdets helt store stjerne Nikola Bilyk. Bilyk ser dog ud til at være klar igen, og han kan somme tider gøre forskellen for det østrigske mandskab, der også råder over den dygtige fløj Robert Weber, der kan være en sand målmaskine på sine gode dage.

Østrigs bedste placering ved et EM er en 8. plads, som man tilspillede sig ved seneste mesterskab på hjemmebane i 2020, så det er ikke fordi, at østrigerne har de store resultater i EM-sammenhæng.

Hviderusland

Hvad kan Hviderusland i denne turnering? Kan de byde tyskerne op til dans eksempelvis? På papiret har hviderusserne faktisk et fornuftigt hold med gode spillere som Artsem Karalek, den dygtige fløj Mikita Valiupau samt det nye stjerneskud Uladzislau Kulesh, der skyder utroligt hårdt og har noget af en hammer.

De kommer til at kæmpe med Østrig om gruppens andenplads medmindre, at tyskerne skuffer. Ved de sidste tre EM-slutrunder er hviderusserne blevet nummer ti, så de ligger i et bredt midterfelt af hold.

Polen

Gruppens sidste hold er Polen. Et polsk mandskab, der er faldet noget af på den i de seneste år. De havde ellers en storhedsperiode i 00’erne, hvor man blandt andet vandt VM-sølv i 2007 og tog sig af bronzen to år senere i 2009. I 2015 blev det ligeledes til bronze ved verdensmesterskaberne.

I EM-sammenhæng ser det dog lidt anderledes ud for Polen, hvis bedste resultat nogensinde er en fjerdeplads i 2010. Ved seneste EM-slutrunde skuffede man også stort og blev kun nummer 21. Holdets største stjerner er venstrebacken Szymon Sićko samt højrefløjen Arkadiusz Moryto. Polen må dog siges at være det svageste hold i denne gruppe, men de kan måske godt skabe overraskelsen og gå videre, for så gode er Østrig og Hviderusland trods alt heller ikke.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 18:00: Tyskland – Hviderusland (Bratislava, Slovenien)
  2. januar 2022, kl. 20:30: Østrig – Polen (Bratislava, Slovenien)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Tyskland – Østrig (Bratislava, Slovenien)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Hviderusland – Polen (Bratislava, Slovenien)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Polen – Tyskland (Bratislava, Slovenien)
  6. januar 2022, kl. 20:30: Hviderusland – Østrig (Bratislava, Slovenien)

Gruppe E: Spanien, Sverige, Tjekkiet og Bosnien-Hercegovina

 

Spanien

Spanien er blandt favoritterne til at gå hele vejen og vinde EM, og de er også favoritterne i denne pulje. Kigger man på Spaniens resultater ved de seneste mange mesterskaber, så taler de sit tydelige sprog.

To gange før er Spanien blevet europamestre og de kommer som forsvarende europamestre for at det ikke engang skal være løgn. Samtidig har spanierne vundet VM-guld to gange, og det er også blevet til fire bronzemedaljer ved OL. Der er derfor ingen tvivl om, at Spanien er en stor nation, når vi snakker herrehåndbold.

Spørgsmålet er så bare, om tabet af Raul Enterrios på landsholdet har sat sine spor. Enterrios indstillede efter OL sin karriere på landsholdet, og det er nu op til andre spillere at bære fanen videre.

Sverige

Hvad kan svenskerne gøre i denne pulje, og kan de drille spanierne og kæmpe med om sejren i gruppen? Det er ikke utænkeligt. Sverige kommer nemlig med et spændende hold, der både har nogle utroligt rutinerede kræfter og nogle spændende unge spillere.

Historisk set har svenskerne også store traditioner for at levere store resultater i EM-sammenhæng. Men vi skal helt tilbage til 2002 for at finde det seneste EM-guld til svenskerne. De vandt dog også EM hele fire gange i perioden fra 1994-2002. I 2018 nåede Sverige dog hele vejen til EM-finalen, og det må have givet svenskerne fornyet håb.

Svenskerne bliver spændende at følge ved slutrunden.

Tjekkiet

Så er der Tjekkiet, som uden tvivl er underdogs i denne pulje i forhold til Spanien og Sverige. Holdet råder dog over et par enkelte stjerner. Man skal især holde øje med den rutinerede playmaker på 38 år Ondřej Zdráhala, der er drivkraften bag det tjekkiske angrebsspil.

Tjekkerne har også vist sig frem ved slutrunder ved enkelte lejligheder. Ved EM i 2018 blev holdet nummer seks, mens det senest i 2020 blev til en 12. plads, men man nåede da trods alt til mellemrunden. Det vil være noget af en overraskelse, hvis tjekkerne går videre fra puljen, men intet er umuligt.

Bosnien-Hercegovina

Til sidst er der Bosnien, som nok mest er med for oplevelsens skyld. Det er nemlig blot anden gang i historien, at Bosnien er med ved et EM. Det skete ved seneste EM-slutrunde, hvor holdet blev nummer 23.

Det viser dog noget om, at Bosnien måske er på vej frem i forhold til at blive et hold, som også kommer til at deltage ved de kommende slutrunder. Deres største stjerne er nok Benjamin Buric, der til daglig spiller i Flensburg-Handewitt. Ellers har bosnierne ikke de største stjerner på holdet.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 18:00: Spanien – Tjekkiet (Bratislava, Slovenien)
  2. januar 2022, kl. 20:30: Sverige – Bosnien-Hercegovina (Bratislava, Slovenien)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Tjekkiet – Bosnien-Hercegovina (Bratislava, Slovenien)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Spanien – Sverige (Bratislava, Slovenien)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Bosnien-Hercegovina – Spanien (Bratislava, Slovenien)
  6. januar 2022, kl. 20:30: Tjekkiet – Sverige (Bratislava, Slovenien)

Gruppe F: Norge, Rusland, Slovakiet og Litauen


Gruppens store favorit må siges at være Norge, der i gruppe F ramler sammen med Rusland. Slovakiet og Litauen.

Norge

Anført af verdensstjernen Sander Sagosen er Norge en af outsiderne til at kunne løbe med EM-titlen 30. januar, når vinderen skal findes. Norge har ved de seneste slutrunder også været med fremme, og ved seneste EM blev det til bronze for det norske mandskab, mens man i 2016 blev nummer fire ved EM i Polen.

Både i 2017 og 2019 nåede nordmændene ligeledes VM-finalen, men de måtte begge gange tage sig til takke med sølvet. Der er dog ingen tvivl om, at Norge har et stærkt mandskab, og hvis Sander Sagosen rammer sit ypperste topniveau, så vinder Norge også let denne pulje.

Rusland

Det virker lidt til, at den russiske ære er ved at være forbi. Det er efterhånden længe siden, at russerne har leveret store resultater på herresiden. Ved det seneste EM blev det kun til en skuffende placering som nummer 22, og i 2018 kvalificerede man sig slet ikke til slutrunden. Vi skal helt tilbage til 2000 for at finde et nævneværdigt resultat. Dengang vandt russerne sølv ved EM.

Stjernerne er der heller ikke mange tilbage af hos russerne. De har dog stortalentet Sergei Kosorotov, der på sine gode dage kan drive gæk med de fleste og har samtidig noget af en hammer. Det er samtidig primært spillere fra det hjemlige storhold Chekhovskiye Medvedi, der præger russernes hold. Rusland kan godt gå videre fra puljen.

Slovakiet

Netop Slovakiet er det næste hold, vi skal kigge lidt nærmere på. Historisk set er det ikke, fordi at Slovakiet har leveret de helt store resultater. Faktisk skal vi helt tilbage til EM i 2012 for at finde sidste gang, hvor nationen var med ved en EM-slutrunde.

Det er også primært spillere fra den hjemlige liga samt fra klubber i ligaer med niveau langt fra den øverste hylde, der er på holdkortet hos Slovakiet. De får svært ved at gå videre fra puljen og skal håbe på at skabe overraskelsen mod Rusland.

Litauen

Til sidst er der Litauen, som er et meget ubeskrevet blad. Holdet har ikke deltaget i en EM-slutrunde siden 1998, hvor det blev til en 9. plads. Siden da har holdet ikke formået at kvalificere sig, og derfor er det heller ikke de store stjerner, som fylder holdkortet ud hos litauerne.

Vi skal ærligt indrømme, at det ikke er den store viden, vi har om det litauenske mandskab, og derfor får de også svært ved at gå videre fra puljen. Faktisk er det nærmest umuligt, at de kan gå videre medmindre, at de skaber en kæmpe sensation.

Kampe

  1. januar 2022, kl. 18:00: Rusland – Litauen (Kosice, Slovakiet/Ungarn)
  2. januar 2022, kl. 20.30: Norge – Slovakiet (Kosice, Slovakiet/Ungarn)
  3. januar 2022, kl. 18:00: Slovakiet – Norge (Kosice, Slovakiet/Ungarn)
  4. januar 2022, kl. 20:30: Norge – Rusland (Kosice, Slovakiet/Ungarn)
  5. januar 2022, kl. 18:00: Slovakiet – Rusland (Kosice, Slovakiet/Ungarn)

17. januar 2022, kl. 20:30: Litauen – Norge (Kosice, Slovakiet/Ungarn)

Følg vores sociale medier:

Nyeste spilforslag fra
Penge I Banken

Følg med i vores bedste spilforslag på YouTube, hvor Jacob Hansen guider dig gennem aktuelle storkampe med de bedste spilforslag til hver kamp.

Velkomstbonus

Velkomstbonus op til | 1.000kr Væddemålskreditter
18+, regler & vilkår gælder*, Spil ansvarligt, Rofus.nu, StopSpillet.dk