7. etape Tour de France 2021

7. etape Tour de France

Fredag. 2. juli venter dette års længste etape, når rytterne skal ud på 248 kilometer fra Vierzin til Le Creusot. Etapen er en kuperet en af slagsen, og derfor er det utænkeligt, at vi får en massespurt endnu engang. I stedet er det igen de stærke puncheurs, som skal være vågne i finalen.

Tour de France har faktisk aldrig Vierzon før. Undervejs på ruten er der et overvejende skiftende terræn, hvor det går op- og ned det meste af dagen. Den mest krævende passage på etapen kommer efter 225 kilometer i form af Signal d’Uchon, som er en stigning i Morvan, der aldrig før er blevet brugt i Tour de France.

Det er en stigning på 5,7 kilometer på 5,7%, men en bedre måde at beskrive stigningen på er, at den er delt op i to. Første halvdel stiger med op til ca. 6% i gennemsnit, inden der kommer et fladt stykke med en kort nedkørsel, inden stigningen igen tager fat og gør plads til Signal d’Uchons andet stejle stykke. Her venter der næsten 1 kilometer, der stiger med 9,4%, før der venter endnu et hårdt stykke over 1 kilometer, som stiger med 13,1%. Herefter når rytterne toppen. Herfra er der stadig 18 kilometer til mål.

Tour de France er sluttet to gange før i Le Creusot. Ved begge lejligheder var industribyen målby for en tidskørsel. I 1998 var det Jan Ullrich, der var suveræn, mens ukrainske Serhiy Honchar i 2006 var den hurtigste i kampen mod uret, da byen lagde asfalt til enkeltstarten.

En sådan afslutning får vi ikke denne gang, men der er til gengæld lagt i kakkelovnen til en dag for de rigtige puncheurs. Etapen minder nemlig en smule om Ardenner-klassikerne, da det går op- og ned hele dagen.