6. etape Tour de France 2021

6. etape Tour de France

Torsdag 1. juli venter der igen en afslutning for sprinterne, når 6. etape løber af stablen. Denne gang tager rytterne fra Turé til Châteauroux. Rytterne skal undervejs tilbagelægge 144 kilometer, og afslutningen af flad som en pandekage, hvilket er lige guf for de hurtige folk!

Tour de France besøgte sidst Turé i 2013, hvor en lignende afslutning som denne fandt sted. Her var Marcel Kittel hurtigst på 12. etape i en massespurt. Dagen efter blev der også kørt i området, hvor rytterne afsluttede i Saint-Amand-Montrond.

Målbyen Châteauroux har til gengæld ikke været med i Tour de France siden 2011. Dengang endte etapen også i en massespurt, hvor Mark Cavendish smadrede samtlige andre konkurrenter og tog endnu en etapesejr. Han gentog dermed sit kunststykke fra 2008, hvor han også var hurtigst i en massespurt, der sluttede i byen. Tilbage i 1998 var det til gengæld Mario Cipollini, der tog sejren i byen. Det er med andre ord en rigtig sprinterby. Og der er lagt i kakkelovnen til præcis samme afslutning som de forgangne år.

Châteauroux er kendt for den franske skuespiller Gérard Depardieu, der er født og opvokset i byen. Samtidig er området kendt for deres dyrebare champagne og mange slotte, hvor der bliver produceret champagne i lange baner. Det er desuden den største by i den historiske provins Berry efter Bourges, som Touren heftigt har besøgt op til flere gange.