5. etape Tour de France 2021

5. etape Tour de France

Onsdag 30. juni venter første rigtige styrkeprøve for klassementet, når der på 5. etape køres enkeltstart! Etapen er 27 kilometer lang og går fra Changé til Laval. En relativt flad enkeltstart, hvor der med garanti vil blive lavet store forskydninger og tidsforskelle blandt klassementsrytterne.

Det er første gang, at Changé er vært for Touren. Aldrig før har rytterne nemlig besøgt byen. Ruten er plaget af at være en flad en af slagsen. Der er lange og lige stykker, hvor de rigtige tempospecialister med garanti vil forsøge at gøre en forskel. Det er lige guf for ryttere som Filippo Ganna, Rohan Dennis osv. hvis de ellers stiller op til løbet.

Etapen slutter efter 27 kilometer i byen Laval. Byen har været vært for Tour de France før, men har været ude af billedet i mange år. Faktisk skal vi helt tilbage til i 1999, hvor etapen sluttede i Laval med en massespurt, hvor Tom Steels slog Erik Zabel og Stuart O’Grady.

En sprinterafslutning bliver det dog næppe den her gang, da rytterne som sagt skal ud på en enkeltstart. Distancen på 27 kilometer gør samtidig, at det er utænkeligt, at nogle af de tunge sprintere kan blande sig i toppen af resultatlisten på denne dag.