News Nyheder:
Hent 500 kr. risikofrit væddemål på DK - Australien her 500 kr. risikofrit væddemål på DK - Australien

Superliga Stilling

Superligaen er fra sæsonen 2020/2021 gået tilbage til at indeholde 12 hold fremfor 14, som den eller har gjort de sidste par sæsoner. Der vil stadig være et mesterskabsspil, hvor de 6 øverste hold efter 22 runder vil indgå. Samtidig vil der være et nedrykningsspil mellem de nederste 6 hold. I nedrykningsspillet har man dog i år droppet at inddele holdene i to nedrykningsgrupper. Samtidig vil der være to direkte nedrykkere til 1. division. Altså ikke noget med playoff-kampe mod de bedste hold fra 1. division. 

Opdateret: 15. januar 2021

Superligaens struktur 2020/2021

Hvordan fungerer den nye struktur i Superligaen, som er blevet gældende fra sæsonen 2020/2021? 

I år spiller de 12 hold to gange mod hinanden. Det vil sige, at ligaen med udgangspunkt i Superliga stillingen efter 22 runder vil blive delt i to. Her tager holdene deres hidtidige point med sig. Mesterskabsspillet vil fungere som altid, hvor de seks hold møder hinanden to gange.

I nedrykningsspillet vil det i år fungere præcis som mesterskabsspillet. De seks nederste hold ender i en og samme pulje. De to told der er dårligst placeret i gruppen efter ti kampe i gruppen, vil rykke direkte ud af Superligaen, mens vinderen er gruppen (nummer 7 i Superligaen) vil få en playoff-kamp mod et hold fra mesterskabsspillet om en europæisk plads. 

Hvem er favoritter til mesterskabet i Superligaen?

Går vi ind og kigger på favoritværdigheden til at løbe med mesterskabet i Superligaen, så er det klart, at der er et par hold som skiller sig ud. Først og fremmest må FC Midtjylland siges at være den store favorit til at genvinde titlen. Holdet har forstærket sig i vinterens transfervindue ved at hente den brasilianske back Ailton, der kommer fra den tyske Bundesliga. Samtidig har man hentet landsholdsmålmanden Jonas Lössl hjem til den jyske hede, hvor han tidligere har fejret store triumfer med klubben. 

Den nærmeste forfølger bliver et tæt kapløb mellem tre klubber. AGF, FC København og Brøndby er nemlig alle tre gode bud på kandidater til at spille med om mesterskabet. AGF har forstærket sig i transfervinduet ved at hente Bubacarr Sanneh til forsvaret. Ellers har man hentet Daniel Arzani på en lejeaftale i Manchester City til offensiven. Så det er helt sikkert et hold, som man skal regne som en af kandidaterne til mesterskabet. 

Brøndby har derimod ikke haft den store aktivitet i transfervinudet. Ind er kommet Michael Lumb på backen. Samtidig har man hentet det unge svenske talent Oskar Fallenius til offensiven. Ellers har man holdt på sine profiler. Så hvis Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm kan være lige så suveræne som i efteråret, så skal man helt sikkert regne Brøndby som en seriøs kandidat til mesterskabet. 

Hos FC København ser det også godt ud. Man har hentet Lukas Lerager ind til midtbanen, hvilket må siges at være en markant forstærkning. Samtidig har man hentet Mustapha Bundu fra Anderlecht. Bundu var tidligere en stor profil i Superligaen for AGF. Begge er kommet til klubben på en lejeaftale, men det vidner om, at FCK mener det seriøst i år også. De kan blive en farlig kandidat, hvis de først kommer ind i et flow, og hvis de bærende profiler kan holde sig skadefri. 

Resultater i Superligaen

Historisk set har Superligaen måske aldrig været tættere end i år. I hvert fald hvis man kigger på toppen. Her er hele fem hold inden for syv point. Selv Randers er med i mesterskabskampen i øjeblikket, hvor holdet har skrabet 25 point sammen efter de første 14 kampe og er samtidig på en øjeblikkelig tredjeplads i Superligaen. 

Vi skal tilbage til 2017/2018 sæsonen for at finde en sæson, hvor det på dette tidspunkt var lige så tæt i toppen af Superligaen. Her vandt FC Midtjylland det danske mesterskab efter en sand fadæse af Brøndby. Vi husker vel alle kampen i Horsens, der endte 2-2. Her udlignede Horsens’ Kjartan Finnbogasson til 2-2 dybt inde i overtiden, efter at Brøndby havde været foran med 2-0. FCM endte med at løbe med mesterskabet med blot fire point ned til de blågule fra Vestegnen. En meget tæt afslutning på Superligaen, og der har været langt mellem snapsene, når vi kigger på tætheden i toppen af Superligaen over de seneste år.

I de seneste sæsoner har guldet nemlig været fordelt relativt suverænt. I sidste sæson blev FC Midtjylland suveræn dansk mester med hele 14 point ned til FCK. Året forinden var det FCK, der var suveræne og vandt mesterskabet med hele 11 point ned til FC Midtjylland. Går vi endnu længere tilbage, så var FCK endnu mere suveræne på resultatlisten i 2016/2017 sæsonen, hvor de vandt Superligaen med hele 22 point ned til Brøndby, der vandt sølv. Så historisk set har Superligaen ikke været tættere i toppen i mange år, end tilfældet er i år.

Spændende Superliga i vente!

Der er en utroligt spændende forårssæson i vente i Superligaen! Blandt andet hvis vi kigger på den nuværende tabel og resultaterne i år. Her kan man nemlig se, at det er utrolig jævnbyrdigt. Vi har derfor spændende opgør i toppen i vente. Allerede i runde 18 er der to kæmpe opgør i vente, når FC København tager imod AGF i et vaskeægte topopgør. I samme runde mødes de to øvrige kandidater til mesterskabet, når FC Midtjylland hjemme på MCH Arena får besøg af Brøndby. 

Går vi endnu længere frem i kalenderen, så venter der en yderst spændende arvefjendeopgør mellem FCK og Brøndby, når de to klubber brager sammen 7. marts 14.00 på Brøndby Stadion. Historisk set spiller de to rivaler meget tætte og intense opgør, og der er også lagt i kakkelovnen til et spændende opgør her. For hvis vi kigger på de to holds seneste 5 indbyrdes opgør, så vil man kunne se, at Brøndby sagtens kan byde FCK op til dans i ”The New Firm.” Blot et nederlag er det blevet til i de seneste fem indbyrdes opgør for Brøndby, og senest de to rivaler mødtes, endte det også med en 2-1-sejr i Parken i efteråret til Brøndby. Så der er et spændende opgør i vente! 

Sidst men ikke mindst har FCK endnu en styrkeprøve i 21. spillerunde, hvor de brager sammen med deres jyske rival i kampen om mesterskabet. Her brager københavnerne sammen med FC Midtjylland. En kamp, der meget vel kan komme til at afgøre, hvem der i sidste ende skal løfte pokalen. Hvis FCM trækker sig sejrrigt ud af dette opgør, så kan det komme til at se utrolig godt ud for midtjyderne. Det afhænger dog af de forrige runder samt mesterskabsspillet. Men kampen kan komme til at give en god idé om, hvem der står stærkest forud for mesterskabsspillet, hvor de to hold naturligvis igen skal mødes.

Opdateret: 15. januar 2021

Opdateret: 15. januar 2021