Premier League – optakt runde 27

Der er 10 kampe i Premier League i denne weekend, spredt ud over to dages kampe. Seks af dem afvikles lørdag, mens der er hele fire søndagskampe i denne omgang. Det skyldes flere klubbers deltagelse i de europæiske turneringer torsdag aften. Det hele starter i Bournemouth, hvorfra vi åbner vores Premier League optakt til runde 27.

Der er 10 kampe i Premier League i denne weekend, spredt ud over to dages kampe. Seks af dem afvikles lørdag, mens der er hele fire søndagskampe i denne omgang. Det skyldes flere klubbers deltagelse i de europæiske turneringer torsdag aften. Det hele starter i Bournemouth, hvorfra vi åbner vores Premier League optakt til runde 27.

Bournemouth – Liverpool

Der var dansker-scoring hos Bournemouth i sidste weekend, da Philipp Billing chokstartede deres udekamp mod Arsenal. Bare et par hundrededele mere end ni sekunder tog det Billing at banke kampens første mål i kassen. Bournemouth vil håbe på samme chokstart mod Liverpool, der kommer på besøg lørdag eftermiddag. Det er første kamp i Premier League i denne runde 27.

PL TALK: SÅDAN GIK DET I RUNDE 26

Bournemouth vil samtidig håbe på, at kampen på lørdag ikke udvikler sig som det omvendte møde. Det var uden tvivl sæsonens største mareridt for ”The Cherries”, der tabte ufattelige 9-0 på Anfield. Det kostede en mavesur Scott Parker managersædet, og hans afløser sidder i sadlen endnu. Det gør Jürgen Klopp også hos Liverpool og han var lutter smil efter det ufattelige opgør mod Manchester United i søndags. Liverpool lugter blod nu, hvor fjerdepladsen er snublende nær, og de har en stærk historik mod Bournemouth.

Everton – Brentford

Det er vist aldrig sket tidligere, at en midtbane i Premier League har været ren dansk, men det præsterede Brentford mandag aften. Her gjorde danskerklubben det til 12 kampe i træk uden nederlag i Premier League. En ufattelig bedrift og denne gang med en trio af danskere på midtbanen. Christian Nørgaard og Mathias Jensen fik selskab af Mikkel Damsgaard, som åbenbart nærmer sig kampformen igen.

Det kan kun være godt nyt af få ”Damsinho” igang igen, og ”The Bees” sætter nu næsen op efter, at 13 ikke er et ulykkestal. Det vil Everton selvfølgelig omvendt håbe på. ”The Toffees” er stadig under stregen men kan om to kampe ligge nummer 12, hvis alt flasker sig. Bundkampen i Premier League bliver for vild og Everton vil være en del af den for anden sæson i træk.

Crystal Palace – Manchester City

Det må Crystal Palace også sande, at de er her, hvor de stadig er på udkig efter den første sejr i 2023. De leverer noget pauvert spil, der maksimalt kaster uafgjorte kampe af sig. Det vil de sikkert gerne sælge lørdagens kamp mod Manchester City for. I deres sløje form skal der ske noget ekstraordinært, hvis de skal nedlægge Manchester City, som for engangs skyld har holdt fri i midtugen.

SE ALLE HØJDEPUNKTER FRA KAMPENE I RUNDE 26 HER

Det er ikke ubetinget overbevisende, hvad Manchester City leverer, men de henter resultaterne. Derfor er de stadig nærmeste udfordrer til Arsenal, mens Manchester United må sande, at titelkampen er og bliver et parløb. Også i denne sæson. Manchester Citys effektivitet kan give pote igen på Selhurst Park.

Leicester – Chelsea

Victor Kristiansen er landet direkte i en nedrykningskamp i Leicester. Det burde være en gammel løgn, men resultaterne er bare ikke med Leicester. Efter deres fantastisk flotte sejr over Tottenham står de nu på fire nederlag i træk. Senest endda med talismanen James Maddison i startopstillingen. Ikke engang dét hjalp mod Southampton.

Her præsterede Leicester for anden Premier League-kamp i træk ikke ét eneste skud indenfor rammen. Det er simpelthen ikke godt nok med det materiale, de har til rådighed. Og det har de så til fælles Chelsea, der i det mindste kommer fra en sjælden sejr i Premier League. Skal den følges op? Leicester har kun én sejr i denne sæson mod et hold fra den øverste halvdel af tabellen.

Tottenham tryggest på hjemmebane

Leeds – Brighton

Leeds har fået ny spansk manager og hans første to kampe kastede 1-0 resultater af sig. En sejr og et nederlag. Vi kan vist roligt antage, at det er den form for fodbold Javi Gracia kommer til at praktisere. Men virker den formular mod Brighton?

Nede på sydkysten har Roberto De Zerbi virkelig fået en fremragende offensiv ud af Brighton. Sulley March, verdensmesteren Mac Allister, Mitoma, alle var de med til at feje West Ham ad banen i sidste uge. Kan de gentage målet til især 3-0 på Elland Road, får Leeds bagen på komedie.  

Tottenham – Nottingham Forest

Tottenham er nået op på fire nederlag i træk på udebane. Det er forbløffende dårligt. De seneste to var mod hold, der er involveret i bundkampen. Leicester og Wolverhampton. Spurs og Pierre-Emile Højbjerg vil glæde sig over, at de i det mindste er værter for en nedrykningskandidat i denne omgang.

FIND SPILFORSLAG TIL ALLE KAMPE I PREMIER LEAGUE HER

Nottingham Forest har forbløffende nok fået en form for kollektiv ud af deres 1000 tilgange i denne sæson. De er dog suverænt bedst på eget græs, præcis ligesom Tottenham i øjeblikket, hvorfor en udesejr trods alt vil overraske. Men Forest lever også helt fint med remis, hvilket dog Conte og co. næppe gør.

Fulham – Arsenal

Der er hele fire kampe søndag eftermiddag i denne runde, og ufatteligt nok vælger Premier League så, at dagens sidste kamp står mellem to hold, der ikke var involveret i torsdags-kampe i Europa. Arsenal går sikkert på vandet ned til Craven Cottage efter sidste uges fantom-comeback mod Bournemouth.

Når man laver den slags, som Arsenal præsterede mod Bournemouth, sætter der sig en følelse af uovervindelig ind. Hvis denne ikke kammer over i arrogance har man opskriften på en titelkandidat. Arsenal fortsætter jagten mod Fulham.

Manchester United på hævntogt

West Ham – Aston Villa

Hos West Ham rapporteres det, at der er tiltagende utilfreds i spillertruppen. Muggeriet skulle gå på David Moyes’ røvsyge taktik, som dele af truppen mener, holder dem fra at udfolde deres potentiale. Moyes virker som en mand, der er nået til vejs ende på London Stadium, og hvilken udgave får vi af ”Hammers”?

Den der tabte 4-0 mod Brighton eller den der smadrede Nottingham Forest med samme cifre? Aston Villa kommer med to sejre og to cleansheets i træk, så deres selvtillid er høj. I dén form kan de godt gøre stor skade på Moyes’ videre virke.

Manchester United – Southampton

Og apropos stor skade, så kan det i denne weekend kun gå bedre for Manchester United, end det gjorde i sidste weekend. Det var en helt igennem sort aften på Anfield med en kollektiv offday i 2. halvleg. Et ufatteligt sammenbrud for ellers utroligt formstærke Manchester United. Der skal svares igen og det skal ske pronto.

Newcastle – Wolves

Newcastle har én sejr i otte ligakampe og ingen i de seneste fem. De har meget svært ved at score og har tabt 2-0 tre gange i træk. Mod Wolves går de ind som storfavoritter, men ”ulvene” er giftige. Bare spørg Liverpool og Tottenham, som har fået bidemærker af mødet med ”ulvene” i den seneste måned.

Ganske vist begge gange hjemme på Molineux, men der er stadig høj selvtillid hos Wolves netop nu. Det virker der ikke til at være hos Newcastle, hvorfor en overraskelse kan være under opsejling.

Nye Expekt

Velkomstbonus

Spil dig til 1000 kr. freebet
18+, regler & vilkår gælder*, Spil ansvarligt, Rofus.nu, StopSpillet.dk