News Nyheder:
Hent 1000 kr. i velkomstbonus på Bet365 Hent 1000 kr. i velkomstbonus på Bet365

Optakt: Luton og Coventry i finalegyser

For fem år siden mødtes Luton og Coventry i den fjerdebedste række i England. Lørdag aften kvalificerer én af dem sig til den bedste række. Det sker på Wembley, hvor de to klubber mødes i finalegyser, når playoff-slutkampen i The Championship finder sted.

For fem år siden mødtes Luton og Coventry i den fjerdebedste række i England. Lørdag aften kvalificerer én af dem sig til den bedste række. Det sker på Wembley, hvor de to klubber mødes i finalegyser, når playoff-slutkampen i The Championship finder sted.

Det er mildest talt utroligt, hvad de to klubber har været igennem og nu står her, i 2023, på tærsklen til Premier League. Så sent som i marts 2018 mødte de hinanden i League Two!

Mange, skal vi kalde os semi-ældre fodboldtilhængere, vil huske Luton i den bedste række med Lars Elstrup som en farlig angriber. De spillede i den bedste række frem til 1992, så de har altså ikke prøvet Premier League før.

SE FULD OPTAKT OG SPILFORSLAG TIL ALLE 10 KAMPE I PREMIER LEAGUE RUNDE 38

På grund af en tid med kaotisk ejerskab og rod i økonomien sejlede klubben helt ud af ligasystemet. Så sent som i 2013/14 sæsonen vandt de Conference League, eller National League, som den hedder nu. Den femtebedste række. På ni år er de altså gået fra den femtebedste række til én kamp fra Premier League.

De rykkede op fra League Two i 2018 og rykkede op fra League One allerede sæsonen efter i 2019. I 19/20 sæsonen lå de næstsidst med to runder tilbage. De reddede sig i sidste runde og svarede igen ved at nå playoff-semifinalen i sidste sæson.

Mildest talt en overraskelse, men de har så toppet bedriften ved nu at være nået finalen.

Manager er Rob Edwards, som i sidste sæson vandt League Two med Forest Green Rovers. Han blev hyret af Watford, og lovet stabile arbejdsforhold, men som den joke Watford er blevet, fyrede de ham efter 10 runder. Edwards kom så til Luton, da Nathan Jones rykkede til Southampton. Watford sluttede sæsonen som nummer 11, Luton nummer tre, 17 point bedre end deres største rivaler. Hvem griner nu?

Coventry spillede i den bedste række fra 1967 til 2001, så de var med til at stifte Premier League.

De vandt FA Cup’en i 1987 i en af de mest legendariske finaler, der har været. De var sindssygt undertippede mod Tottenham, men vandt alligevel efter forlænget spilletid.

I 2017 rykkede de ned i League Two, men rykkede op igen med det samme året efter. I 2020 rykkede de op igen til The Championship, hvorefter de er blevet nummer 16 og 12.

De har opnået de resultater i en tid, hvor de udenfor banen mildest talt har stået overfor udfordringer. Mellem 2019 og 2021 måtte de spille deres hjemmekampe på Birminghams stadion, St. Andrew’s, fordi klubben ikke kunne blive enige om noget som helst ejerne af stadion.

På grund af rugby kunne der ikke spilles fodbold på deres eget stadion, da denne sæson startede, så deres tre første og seks af deres syv første kampe i denne sæson var udekampe. De vandt ingen af de syv, så sæsonens første sejr kom først 1. oktober! I en sæson der startede 31. juli!

SE SPILFORSLAG TIL ALLE KAMPE I SIDSTE RUNDE I BUNDESLIGAEN

I januar blev de en kort overgang låst ude fra stadion igen, fordi der igen uoverenstemmelser udenfor grønsværen, men nu har en lokal forretningsmand overtaget ledelsen. Det skulle bringe ro på bagsmækken.

Igennem meget af denne turbulente perioden har manageren heddet Mark Robins. Han kom til i marts 2017, og rykkede faktisk ud af League One i samme sæson. Der er kun fire managers i det engelske ligasystem, som har siddet længere på sadlen i samme klub. Efter sommerferien har han måske ført holdet fra League Two til Premier League. Så er statuen sikret i Coventry.

Nye Expekt

Velkomstbonus

Spil dig til 1000 kr. freebet
18+, regler & vilkår gælder*, Spil ansvarligt, Rofus.nu, StopSpillet.dk